Islev Have

Islev Have ligger midt i Rødovre bydelen Islev. Her lå tidligere Statens Pædagogiske Forsøgscenter og Ungdomsbyen som dannede rammen om de første sæsoner af den kendte TV-serie Rita. Cervogruppen købte ejendommen af Freja – Statens Ejendomsselskab i november 2015 med henblik på at nedrive og opføre et stort boligområde, som beskrevet i den lokalplan, der var udarbejdet for området.

I 2016 blev bygningerne på ejendommen revet ned af Kingo Carlsen. Og herefter udviklede Cervogruppen i samarbejde med AI Arkitekter og Ingeniører og Rødovre Kommune boligområdet, således at der lå en overordnet plan for boligbyggeri på ejendommen.

I 2017 overdrog Cervogruppen byggefeltet tættest på Slotsherrensvej til den århusianske ejendomsudvikler Rescale, som efterfølgende har bygget 117 lejligheder på området. Efter færdiggørelsen har Rescale solgt de 117 lejligheder til ejendomsselskabet Koncenton.

Byggefeltet med de 73 rækkehuse har Cervogruppen selv bebygget med hjælp fra Tømrermester Carsten Knudsen, der byggede rækkehusene i hovedentreprise. Byggestarten var 1. september 2017 og byggeriet blev færdigt 1. april 2019.

Efter færdiggørelsen har Cervogruppen solgt de 73 rækkehuse til det svenske ejendomsselskab Heimstaden.

Bygherre

Cervogruppen

Nuværende ejer

Koncenton / Heimstaden

Antal boliger

117 lejligheder og 73 rækkehuse

Bolig areal

19.925 m2

Opførelses år

2017-2019

Se projekt eller kontakt administration for at høre om vores ledige lejemål her: