Hvert år bygger vi mellem 50 og 75 nye boliger

Gennem årene har vi udviklet og drevet en lang række boligbyggerier. Her er nogle af de seneste projekter.

Islev Have

  • Boligareal: 19.925 m2
  • Opførelses år: 2017-2019
  • Bygherre: Cervogruppen
  • Nuværende ejer: Koncenton / Heimstaden

Islev Have ligger midt i Rødovre bydelen Islev. Her lå tidligere Statens Pædagogiske Forsøgscenter og Ungdomsbyen som dannede rammen om de første sæsoner af den kendte TV-serie Rita. Cervogruppen købte ejendommen af Freja – Statens Ejendomsselskab i november 2015 med henblik på at nedrive og opføre et stort boligområde, som beskrevet i den lokalplan, der var udarbejdet for området.

Bullerupparken

  • 38 rækkehuse
  • Boligareal: 3.901 m2
  • Opførelses år: 2016-2017
  • Bygherre: Cervogruppen
  • Nuværende ejer: AMJ Holding Aps

Bullerupparken ligger i et naturskønt område med skoven tæt på. Til ejendommen er der etableret en lille naturlegeplads og der er i projektet arbejdet med LAR-løsninger i form af stort rekreativt faskine anlæg. Projektet består af 38 rækkehuse, fordelt på 10 to-plans rækkehuse mod vejen og 28 ét-plans rækkehuse bagved.

Kong Knuds Park

  • 48 Rækkehuse
  • Bolig areal: 5.658 m2
  • Opførelses år: 2014-2016
  • Bygherre: Cervogruppen
  • Nuværende ejer: Solgt som ejerboliger

I det naturskønne områder omkring Kong Svends Høj i Smørum har Cervogruppen opført 48 rækkehuse. Husene er opført som en karré-bebyggelse omkring et stort fællesområde, med legeplads og multibane.

Skibhusparken

  • 42 rækkehuse
  • Boligareal: 4900 m2
  • Opførelses år: 2012-2014
  • Bygherre: Cervogruppen
  • Nuværende ejer: Cervogruppen

Skibhusparken er et nyt attraktivt boligområde i Odense C, med en unik beliggenhed i Skibhuskvarteret – tæt ved daginstitutioner, skole og indkøb samt idræts- og foreningsliv. Området består af 42 rummelige 4 vær. rækkevillaer til den moderne familie, som ønsker en let og overskuelig bolig, der opfylder familiens behov.

Hjalleseparken

  • 80 rækkehuse
  • Bebygget areal: 9.360 m2
  • Opførsels år: 2010-2013
  • Bygherre: Cervogruppen
  • Nuværende ejer: Cervogruppen

Hjalleseparken er et attraktivt boligområde i Hjallese, som ligger i udviklingsområdet i Odense S og SØ. Der er nem og hurtig adgang til motorvejen, og området ligger tæt ved daginstitutioner, skole og indkøb samt idrætsfaciliteter. Området består af store 4-værelses rækkevillaer til den moderne og travle familie, som ønsker en let og overskuelig bolig, der opfylder familiens behov.

Paaruphave og Lundsgårds Vænge

  • 62 byggegrunde og 14 rækkehuse
  • Bebygget areal: N/A
  • Opførelses år: 2008-2012
  • Bygherre: Cervogruppen
  • Nuværende ejer: Parcelhusejere og Cervogruppen

Paaruphave er en naturskøn udstykning i Paarup, 10 min. fra Flakhaven i Odense C.

Den tidligere plantage, der ligger direkte ned til Ryds Å, er udstykket i 62 luksusparceller på 800 – 1300 m2. Herudover er der en selvstændig udstykning på Lundsgårds Vænge med 14 boliger fordelt på 7 dobbelthuse med integreret carport og redskabsrum.